Standepladserne er ved at falde på plads og vi glæder os over at kunne begynde at præsentere de forskellige stande og aktiviteter vi har sat sammen, som i alle dejlige garnelskere kan få glæde af.
Til at starte med kan vi byde velkommen til den første standeholder Lene, der tidligere boede på Bornholm, men nu har skiftet øen ud med fastlandet.
Hun har holdt fast i det bornholmske uld og fynske spinderi. Lene producere sit garn i samarbejde med Hammershuslam, og spindes på Hjelholt Uldspinderi, hvorefter hun farver det med både syre- og plantefarver. Derudover går Lene op i bæredygtighed og har en aftale med Frederikshavns Kommune om afskaffelse af hendes farvevand.
Lene var hurtig til at støtte op om festivalen og vi glæder os til at tage imod hende til Odense Garnfestival den første weekend i april, når dørene åbnes, klar til at shoppe noget garn og få en masse dejlig inspiration.
