Ledige hænder er dovne hænder! Prøv af på egen krop, hvordan man begik sig i 1800-tallet.
Kasper, også kendt som Den Vandrende strikker, fortæller om dengang, da strik var et livsvilkår, og hvordan man gik og strikkede på samme tid. Bring gerne eget strikketøj, eller kom med på en gåtur for at have en snak om det Danmark, som desværre er gået glemt.
Tag gerne et let projekt med, og prøv selv!
Kasper vil på turen tage jer med op i den gamle bydel og gå rundt, efter kort at have fortalt om hvordan det var den gang. Turen går igennem det gamle H. C. Andersens kvarter.
Du behøver ikke at være strikker for at være med på denne aktivitet, er du for eksempel hækler, så er du mere end velkommen.
Lørdag og søndag 11:00 – 12:30
Mødes foran Thrige Hallerne
Koster 50 kr. og kræver tilmelding.


